Klinikken

Min klinik ligger i "Kontorfællesskabet", Buddingevej 306, 1. sal.

Kontorfællesskabet er udført i gule mursten med et hvidt glasvindfang, hvori hoveddøren er. Denne er åben alle hverdage mellem kl. 8-16. Uden for dette tidsrum, skal du ringe til mig på 6056 2012.

Mine klienter plejer at være glade for de lyse og venlige omgivelser i klinikken.

Klinikken er nem at komme til med offentlige transportmidler. Den ligger godt 300 m fra Buddinge Station, hvor toglinie B og Bx samt busserne 4A, 6A, 200S og 300S holder.

Sådan finder du bygningen, som klinikken ligger i:

Drej ind ved p-vejviseren til Dyrenes Beskyttelse, og du finder Kontorfællesskabet ved at gå eller køre helt forbi deres bygning (også deres p-område) og dernæst følge vejen videre, når den svinger blødt til venstre. 

Hvis du er i bil, er der mulighed for gratis gæsteparkering lige ud for bygningen på de seks p-pladser langs hækken. Dette kræver, at du registrerer din nummerplade i Pelican Self Storage (ml. 10-17) på den anden side af garagen. Gå langs den lille flisebelagte sti og drej til højre, hvorefter du ser butikken. Hvis du ankommer inden kl. 10, anbefaler jeg, at du parkerer i Kvickly, hvor der er gratis parkering i 3 timer.